Lav en professionel jobansøgning med disse tips

Det at skrive en jobansøgning er ikke altid ligetil, og mange af jer googler sikkert eksempler på gode ansøgninger hver gang I skal søge et job. Derfor har vi her samlet nogle af de bedste tips til at skrive en professionel ansøgning.

Ansøgningens ”grundregler”

Ja, det er meget tiltalende bare at lave en ansøgning og bruge det hver gang, blot ændre virksomhedsnavnet og datoen og så afsted med den. Men de fleste virksomheder ønsker at se at du er interesseret og begejstret for netop den stilling du søger hos dem. Når det er sagt kan det være en god ide at tage nogle gode sætninger eller bullet points fra tidligere ansøgninger eller få lidt hjælp ved at følge et eksempel på en god ansøgning.

Omtal dem ved navn

Når man skriver en ansøgning, kan det være nemt at starte med at skrive ”til hvem det måtte vedrøre” eller ”kære arbejdsgiver”. Men det er en meget stiv og arkaiske måde at omtale dem, og en ansøgning skal jo tilpasses. Adresser det i stedet ”Kære” og navnet på den pågældende person. Hvis du absolut ikke kan finde navnet på personen så prøv alligevel at finde på noget mere specifik som softwareingeniør ansættelseschef.

Åbningslinjen

Mange starter med en åbningslinje, bestående af deres navn. Personen der sidder med rekrutteringer, kender allerede dit navn, så prøv i stedet en åbningslinje der har noget med det job du søger at gøre. Det kan fx være ”Jeg er spændt på at søge jobbet som X hos X” og derefter beskriv din passion for det arbejde du udfører.

Det er ikke en genfortælling af dit CV

Mange begår den fejl, at de blot genfortæller hvad de allerede har forklaret i deres CV, det er selvfølgelig ikke meningen med en ansøgning. Tag derimod udgangspunkt i de punkter du har på dit CV og udvid dem og giv et mere fyldigt billede af dine præsentationer.

Tænk ikke på hvad virksomheden kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for den

Når du søger et job, ved virksomheden godt at jobbet er interessant for dig. Derfor skal du ikke fremhæve hvad den pågældende stilling kan gøre for dig, fremhæv i stedet hvad du kan gøre for virksomheden i den pågældende stilling. Prøv at finde frem til de punkter hvor virksomheden virkelig har brig for hjælp, det kan ofte findes i job opslaget, og beskriv hvordan du kan løse det eller de problemer for dem. Herunder skal du kun highlight de færdigheder der er relevant i netop dette job.

Ingen undskyldninger

Hvis du ikke opfylder alle jobkravene, kan det være fristende at bruge sætninger som ”på trods af min begrænsede erfaring” eller lignende sætninger. Men lad vær med at undskylde og rette fokus mod dine svagheder, så ret den hellere mod dine styrker.

Brug tal hvor det er muligt

Virksomheder elsker at se tal der bekræfter dine tidligere resultater, så smid alle de tal og procenter du kan ind når du får muligheden.

Små tips:

Brug gerne testimonials og skriv i virksomhedens tone of voice.