Lær mere om erhvervspraktik
Få svar på næsten alle spørgsmål om erhvervspraktik i 6. - 10. klasse, samt hvordan Elevpraktik.dk fungerer.
Administration
Ja, ligesom virksomhederne kan du bare trykke på opret opslag i menuen og oprette en virksomhed.
Derefter får de kontaktpersoner som du har udfyldt i opslaget en e-mail med et redigeringslink til at kunne administrere opslaget.
Det betyder, at du kan vælge dig selv som kontaktperson alternativt kan du udfylde virksomhedens kontaktinformation eller jeres begge.
Hvis der er et problem med et opslag, så tryk på "Rapporter et problem" knappen nederst på det pågældende opslag. Så tager vi os af det.
Du kan kontakte os, så kan vi sende det data vi har.
Kommunikation
Det som virker bedst, er når alle de relevante vejledere kender til Elevpraktik.dk og fortæller eleverne om det i klasserne og gerne til forældremøder.
Derudover deltager klasselærerne også ofte i planlægning, koordinering og/eller evaluering af erhvervspraktik. Derfor vil det være en stor fordel hvis alle udskolingsledere samt kontaktlærerne informeres.
Det er en god ide at indsætte et link fra uddannelsesvejlednings hjemmeside til Elevpraktik.dk. Eventuelt også gerne fra alle skolernes hjemmesider hvis muligt.
Det kan også være en god ide at lave et opslag på skolernes Aula i perioden op til praktiksæsonen eller sende en e-mail ud til forældrene.
Hvis du mangler inspiration til hvad du kan skrive på Aula eller hjemmesiden kan du tage udgangspunkt i nedenstående. Du er meget velkommen til at rette teksten.
Leder du efter en praktikplads eller fritidsjob? På Elevpraktik.dk finder du hundredvis af virksomheder som tilbyder erhvervspraktik og fritidsjobs.
Det er nemt: Åben hjemmesiden, søg efter dit område og interesser, læs om virksomhederne og tryk på Ansøg.
På Elevpraktik.dk får du også svar på (næsten) alle spørgsmål om erhvervspraktik samt råd til hvordan man laver en ansøgning.
Når I opstarter et samarbejde med Elevpraktik.dk, så er det vigtigt, at alle de relevante vejledere får kendskab til Elevpraktik.dk for at I får mest muligt ud af portalen.
Vi deltager meget gerne til fælles møder med alle vejlederne, udskolingsledere og andre hvor vi gennemgår Elevpraktik.dk, svare på spørgsmål eller tager feedback. Det behøver ikke være mere end 10 minutter, men kan også være længere hvis I har tid og lyst.
Som vejleder, lærer eller andet personale er du også altid mere end velkommen til at kontakte til os for at få en gennemgang eller få svar på spørgsmål. Se Kontakt Elevpraktik.dk.
Hvis der er andet vi kan gøre for jer eller I har nogle ønsker og feedback eller andet så sig endelig til. Alt kontakt med os er gratis.
Der er mange metoder, her er et par forslag:
- Spørg de forskellige afdelinger i kommunen: Spildevand, affald/genbrug, vej/park/teknik, ledelsessekretariat, borgerservice, økonomi, osv. Kommunen er normalt den største arbejdsplads og bør være en del portalen. Du kan starte med din egen afdeling: Kan I have plads en elev en uge om året? I kan derefter deaktivere jeres opslag så I ikke får flere henvendelser.
- Spørg jeres lokale erhvervsforening/erhvervsfremme om de vil opfordre deres medlemmer til at tilmelde sig. Det kan være til foreningens møder, via deres LinkedIn eller nyhedsbrev.
- Spørg Jobcenterets virksomhedskonsulenter om de vil opfordre de virksomheder som de er i kontakt med, til at tilmelde sig på Elevpraktik.dk.
- Tilføj links til Elevpraktik.dk fra jeres relevante hjemmesider. Det kan være en side på kommunens hjemmeside som omhandler erhverv, på uddannelsesvejlednings hjemmeside eller på skolernes egne sider.
- Nævn Elevpraktik.dk ved forældremøder eller lignende på skolerne, og opfordre forældrene til at undersøge om deres arbejdsplads kan blive tilmeldt.
- Hvis I har ansat en erhvervsplaymaker, fritidsjobkonsulent eller andre lignende specielle roller, så bør de også opfordre virksomhederne som de er i kontakt med til at tilmelde sig.
- Ved uddannelsesmesser, nytårskur for erhvervslivet eller lignende events hvor flere virksomheder samles.
Helt praktisk; Hvordan opretter virksomhederne sig?
Virksomheder kan altid selv, nemt tilmelde sig på 1 minut ved at trykke på Opret opslag i menuen.
Alternativt kan man som vejleder/konsulent eller lignende også nemt oprette praktik- og jobopslag på vegne af virksomheder via samme link.
Når et opslag er blevet oprettet får alle kontaktpersonerne man har oplyst et unikt redigeringslink. Alle med et link kan derefter rette i opslaget uden en adgangskode.
Det er altså muligt for en eller flere person ved fx Jobcenteret eller KUI at administrere de opslag de opretter samtidigt med at virksomheden også kan.
Hvis I mangler noget grafisk materiale: Her er en A5-flyer målrettet virksomheder.
Erhvervspraktik
Typisk 2-5 dage hvor du har mulighed for at prøve at arbejde hos en virksomhed du selv vælger i stedet for at være i skole. Du får ikke løn for arbejdet, men har mulighed for at lære en masse.
Erhvervspraktik er tilgængeligt for elever i 6. - 10. klasse, men mest brugt i 8. og 9. klasse.
Man er typisk i praktik alene, men det kan også være i grupper.
Den primære mening med erhvervspraktik er, at du kan komme ud og mærke hvordan det er at være på en arbejdsplads, at du kan lære mere om dig selv samt lære hvad du kan lide at arbejde med.
Det handler ikke om at finde det du præcist vil lave som fx tømrer. Det handler ligeså meget om at du vil blive klogere på dig selv. I forlængelse kan det nævnes om du ønsker at have fysisk arbejde, tale meget med mennesker eller sidde på kontor en hel dag.
Så selvom du ikke finder drømme-praktikpladsen, så vil du stadig lære en masse om dig selv og hvilken type arbejder du synes er spændende.
Erhvervspraktik er desuden en mulighed for at lære en virksomhed og nogle spændende mennesker at kende. Alt dette kan lede til du måske bliver tilbudt et fritidsjob eller en læreplads hos dem senere hen i livet.
Det afhænger af din skole og din klasse. Du bliver derfor nød til at spørge din uddannelsesvejleder eller lærer.
De mest brugte perioder er dog august til november i 8. og 9. klasse. Men det kan sagtens være at du skal i praktik på et andet tidspunkt.
Sådan foregår processen nogenlunde:
- Hvad kunne du tænke dig? Brainstorm forskellige brancher eller virksomheder som du synes virker spændende eller du har lyst til at lære mere om. Vælg ikke nødvendigvis din første tanke, men brug noget tid på undersøge. Mangler du ideer?
- Her er en liste over alle brancher.
- Du kan også søge på UG eller grave tilfældigt rundt på Elevpraktik, Wikipedia, Google, TikTok, Instgram, osv.
- Der findes flere gode serier på Youtube. Eksempelvis: Hvad kan jeg blive?, Elevplads TV og Ungdomsuddannelse TV
- Find en virksomhed. Alle virksomheder kan i princippet tilbyde praktik, men det kan være særligt svært for nogle brancher. Fx farligt eller fortroligt arbejde (psykologer, læger, nogle fabrikker, forskning mm.). Du må selv bestemme hvordan du finder og kontakter virksomheder. Her er et par ideer:
- Brug dine kontakter: Hvis dine forældre, familie eller lignende arbejder ved, eller har kontakt til, en virksomhed som du vil i praktik i, så er det typisk den nemmest vej til en praktikplads.
- Brug Elevpraktik.dk: Søg efter erhvervspraktik her på portalen. Virksomhederne har allerede sagt ja til at de som udgangspunkt gerne vil tilbyde praktik (hvis de har tid). Det kræver dog fortsat også, at de accepterer din ansøgning, så husk at lave god ansøgning!
- Tag selv kontakt: Hop på cyklen eller Google kontaktoplysninger og kontakt selv virksomheder uopfordret.
- Spørg din uddannelsesvejleder: Mange vejledere kender flere lokale virksomheder, som de måske kan anbefale dig at søge praktik ved.
- Forbered en god ansøgning (VIGTIGT!). Når du har fundet en virksomhed som du gerne vil i praktik ved, er det ekstremt vigtigt at du laver en god ansøgning. Virksomhederne tager ikke imod alle som henvender sig. Det tager tid og kræfter fra dem, så det er vigtigt at de kan mærke at du er engageret og interesseret i at være i praktik hos dem. Du kan læse mere om at lave en ansøgning her.
- Kontakt virksomheden. Det er både muligt at sende en e-mail, ringe til virksomheden eller møde fysisk op på et uanmeldt besøg. Der er ikke noget som er rigtigt eller forkert. Typisk er det bedst at gøre det som du er mest tryg ved. Det bedste er altid hvis du selv tager fat i virksomheden, i stedet for at dine forældre eller vejleder gør det. Normalt er det lederen hos virksomheden som beslutter om du må komme i praktik hos dem.
- Virksomhederne som har praktikopslag her på Elevpraktik.dk, har dog markeret hvordan de helst vil kontaktes. Du vil kunne se hvordan når du trykker på "Ansøg" knappen på et opslag.
Du kan finde svaret i artiklen her: Erhvervspraktik ved hospitalet, forsvaret og beredskabet
Det afhænger fra skole til skole, men typisk ville du skulle møde op på skolen som normalt og lave opgaver eller lektier, mens de andre er i praktik. Det kan også være at din egen skole kan tilbyde dig at komme i praktik i kantinen, hos pedellen eller lignende.
Se videoen eller læs teksten her: Gode råd til at ansøge om erhvervspraktik
Undervisningsministeriet skriver, at man er omfattet statens erstatningsordning når man er i praktisk erhvervsorientering (erhvervspraktik) iværksat af kommunen eller UU.
Derudover er det dog normalt også et krav at der bliver underskrevet en praktikaftale, typisk både af eleven, en forældre og virksomheden.
Hvor og hvordan du får underskrevet sådan en praktikaftale afhænger af hvor du går i skole. Det kan være du får et fysisk A4-ark, at du skal downloade en PDF på din Uddannelsesvejlednings hjemmeside eller at du skal logge ind på fx Uno Ung og oprette praktikaftalen der.
Hvis du er i tvivl kan du spørge din uddannelsesvejleder eller lærer.
Inden du møder op til din første dag i praktik, er det vigtigt at du forbereder dig på et par områder:
- Hvad kunne du tænke dig at lave? Mange virksomheder er ikke vant til at have praktikanter og har derfor ikke en helt fastlagt plan for hvad du skal lave. Hvis du har forberedt en lille liste over hvad du ønsker at lære eller ønsker at prøve at arbejde med under praktikken, gør du hele forløbet nemmere og bedre for både dig og virksomheden.
- Research. Mange virksomheder værdsætter hvis du har brugt tid på at lære om dem og deres branche inden du starter. På den måde vil du nemmere kunne forstå hvad der sker og være til mindre besvær for virksomheden. Du behøver selvfølgelig ikke være en ekspert indenfor området, men hvis du bare har brugt to timer på research, så vil du gøre et rigtig godt indtryk. På den måde vil du også kunne lære mere, fordi virksomheden ikke skal til at fortælle dig om alt den basisviden, som du nemt kunne have undersøgt hjemmefra.
- Lav en liste med spørgsmål. I forlængelse af ovenstående punkter, så kan du med fordel skrive eksempelvis 20 spørgsmål ned, som du gerne vil have virksomhedens svar på. Du skal måske ikke stille alle spørgsmålene som det første mandag morgen, men i løbet af ugen kan det være godt at have nogle emner du kan spørge ind til. Det vil vise du er interesseret og gøre virksomheden glad men samtidig også give virksomheden ideer til hvad de kan give dig af opgaver.
- Det praktiske. Husk at have fuldstændig styr på hvordan du kommer frem og tilbage, om du skal have frokost med, om du skal have specielt arbejdstøj eller sikkerhedssko på og lignende. Skriv eller ring endelig bare til personen ved virksomheden som du har talt med - også selvom det måske er søndag eftermiddag. Det vil de meget hellere have, end at du møder uforberedt op.
Ansøg til erhvervspraktik
Hvis du har fundet en virksomhed på Elevpraktik.dk, så skal du bare trykke på den røde Ansøg knap, og så vil du blive guidet til hvad du skal gøre.
Tommelfingerreglen er at kontakte chefen hos virksomheden, fordi det plejer at være den person som bestemmer om du må komme i praktik hos virksomheden.
Hvordan finder du chefens kontaktinformation? Hvis du kan finde en medarbejderliste på deres hjemmeside, så er det nemmest.
Ofte vil der dog bare være én email eller ét telefonnummer ind til virksomheden, så er det også fint, så bruger du bare det.
Hvad er du bedst til? Er du mere selvsikker ved at skrive en email, så kan du gøre det. Er du bedre til at tale, så giv virksomheden et opkald.
Nogle virksomheder kan tage 2-4 dage om at svare på deres email, så hvis du har travlt med at få et svar, så er det bedst at ringe til virksomheden.
Der er også en risiko for at virksomheden ikke svare på din email. Det kan være at de har travlt, eller at de bare har overset din email. I så fald kan du sagtens ringe til virksomheden 3 dage efter, at du har sendt din email.
Hvis du besøger virksomheden fysisk kan det virke imponerende. Det er oplagt hvis de har en butik eller lignende. Det kan dog være tidskrævende for dig, fordi chefen måske ikke er til stede eller de har for travlt til at tale med dig når du kommer.
Der er ikke noget rigtigt eller forkert, du kan ansøge som du har lyst til.
Der er ikke nogle krav til præcis hvordan du skal skrive din praktikansøgning. Du behøver ikke formulere dig formelt. Nogle gange kan det endda være en fordel at skrive mere utraditionelt og fangende.
Normalt er det dog bedst at undgå det nyeste slang, forkortelser, bandeord og selvfølgelig stavefejl. Perfekt grammatik er ikke nødvendigt.
Herunder er et forslag til hvad du kan skrive i din email:
Emnelinje: Giv mig en chance
Hej [virksomhedsnavn],
Er I klar til at få en bedre hverdag?I har nemlig muligheden for at få mig i praktik fra den [dato] til den [dato]!
Jeg går i [klassetrin] klasse på [skolenavn] og synes jeres virksomhed ser meget spændende ud.[skriv en personlig forklaring af hvorfor du gerne vil i praktik hos virksomheden + evt. hvad du gerne vil prøve at arbejde med]
[skriv lidt om dig selv - fx hvad du laver i fritiden]
Med venlig hilsen
[dit navn]
[dit telefonnummer]
[din email]
Du kan evt. vedhæfte et foto af dig selv, så emailen bliver mere troværdig.
Inden du ringer kan det være en god ide at forberede dig lidt.
Skriv måske et par stikord ned, om hvorfor du gerne vil i praktik ved virksomheden, hvad du gerne vil lave og hvornår du skal i praktik.
Derudover er det vigtigt at du så vidt muligt lyder glad og taler højt og tydeligt. Det er okay hvis du er nervøs, det forstår virksomheden godt.
Du kan f.eks. starte samtalen med at sige:
Hej [virksomhedsnavn],
Mit navn er [navn] og jeg går på 8. årgang på [skolenavn]. Jeg ringer fordi jeg rigtig gerne vil i erhvervspraktik ved jer.
Hvem skal jeg tale med, for at høre om det kan lade sig gøre?
Derefter bliver du måske viderestillet til en anden person, eller måske siger personen som tog telefonen, at det er ham/hende som du skal tale med.
Derefter får du måske et par spørgsmål om dig selv, hvornår du skal i praktik, eller om hvad du gerne vil lave hos virksomheden (fx om du vil arbejde på kontoret eller værkstedet).
Det kan også være, at virksomheden siger, at de ikke kan tilbyde dig praktik. Hvis du har mod på det, så kan du sagtens argumentere lidt med virksomheden, i stedet for bare at acceptere afvisningen med det samme.
Eksempelvis hvis de siger, at de ikke ved hvad du skal lave hos dem, så kan du have nogle forslag klar til hvad du måske kunne arbejde med.
Der er to ting du skal huske:
- Husk at spørge virksomheden om det praktiske: Mødetid, mødested, madpakke, påklædning, mm.
- Få styr på din praktikaftale/forskring: Hvad du skal gøre, afhænger af hvor du går i skole. Det kan være at:
- Du får et papir eller PDF af din lærer/vejleder, som du skal få virksomheden og en af dine forældre til at underskrive. Derefter skal det afleveres til din lærer/vejleder.
- Eller, du skal logge ind på uddannelsesvejledningens IT-system, f.eks. UnoUng, hvor du skal oprette en praktikaftale og sende den til virksomheden på email.
Spørg din lærer eller vejleder hvis du er i tvivl.
Praktikopslagene på Elevpraktik.dk
Åben praktikopslaget og tryk på "Ansøg" knappen.
Derefter vil du kunne se de kontaktpersoner og kontaktmuligheder som virksomheden har oplyst.
Der vil kunne være en eller flere kontaktpersoner, samt en e-mail og/eller telefonnummer til personen, afhængigt af hvordan vedkommende helst vil kontaktes.
Nogle få virksomheder har også valgt at de helst vil have du kommer på et uanmeldt besøg i stedet for at du ringer eller sender en ansøgning.
Det er bedst hvis du som ung selv ansøger, i stedet for at dine forældre gør det for dig. De fleste virksomheder vil nemlig helst høre fra dig af, hvorfor du gerne vil i praktik hos dem. Samtidig vil virksomheden gerne se at du selv tør spørge dem.
Del venligst din viden ved at trykke på "Tilføj din oplevelse" knappen på opslaget. Så vil virksomhedens mærkat blive opdateret automatisk.
Du kan også trykke på "Rapporter et problem" nederst på virksomhedens opslag, og beskrive hvad der er galt, så tager vi os af sagen.
Selvom virksomheden ikke har svaret på din ansøgning, betyder det ikke nødvendigvis at de ikke kan tilbyde praktik til dig.
Det kan være at de bare har overset din ansøgning eller at de har glemt at svare.
Derfor kan du sagtens bare skrive til virksomheden igen hvis der er gået mere end 3-4 dage siden du har sendt din ansøgning.
Alternativt kan du også ringe til virksomheden hvis de har oplyst et telefonnummer. Du kan tjekke ved at trykke på Ansøg knappen på praktikopslaget.
En anden mulighed er også at åbne virksomhedens hjemmeside og se om du kan finde en anden kontaktinformation til dem.
Hvis virksomheden fortsat ikke svare på dine rykkere, så tryk på "Raporter opslaget" på opslaget for at anmelde virksomheden til os. Alternativt kan du kontakte os.
Ja, som udgangspunkt kan alle elever med adgang til Elevpraktik.dk søge praktik og job alle steder.
Vi kan dog godt låse opslag af til kun at kunne ses af elever fra specifikke områder/skoler hvis det er et krav fra en virksomhed.
Tryk venligst på "Rapporter opslaget" nederst på det pågældende opslag. Du er også velkommen til at skrive til os.
Alle virksomhederne som har praktikopslag på Elevpraktik.dk har sagt ja til at de som udgangspunkt gerne vil tilbyde erhvervspraktik (samt hvad der ellers er afkrydset af muligheder på opslaget) hvis de har tid og mulighed for det.
Der er desværre altid en risiko for at en virksomhed ikke har mulighed for at tilbyde praktik i en given periode. Det kan være hvis de har for travlt til at kunne give dig en god oplevelse eller måske har for lidt arbejde. Det kan også være den type arbejde de sidder med i perioden måske er for svært eller for ensformigt.
Vi kan desværre ikke få virksomhederne til at opdatere hjemmesiden hele tiden med præcis hvilke tidspunkter de har mulighed for at tilbyde praktik (selvom vi har lavet en funktion til dem, så de kan deaktivere deres opslag).
Alligevel bør du kunne forvente at det er væsentligt nemmere at finde en praktikplads via Elevpraktik.dk end hvis du kontaktede tilfældige virksomheder selv. Både fordi alle virksomhederne som ikke vil tilbyde praktik er sorteret fra, men også fordi din henvendelse går direkte til den/de personer som virksomheden har sagt skal modtage praktikansøgninger.
Som altid er det dog fortsat vigtigt at skrive en god ansøgning til virksomheden, så du viser virksomheden hvorfor du drømmer om at komme i praktik ved dem.
Hvis der er en virksomhed som, mod forventning, har skiftet mening og er fuldstændig afvisende for at tilbyde praktik, (men alligevel ikke har slettet deres opslag) – så tryk venligst på "Rapporter opslaget" nederst på opslaget så vi kan fjerne dem.
Typisk tilbyder virksomhederne praktik på løbende basis. Der er kun nogle få virksomheder som har en bestemt uge på året hvor de tilbyder praktik, det er typisk de mest populære steder som forsvaret eller retten.
Det betyder at du altid bare kan indsende en praktikansøgning hvis du ser en virksomhed på Elevpraktik.dk.
Der kan dog desværre være perioder hvor virksomhederne ikke kan tilbyde praktik, selvom de fremstår på hjemmesiden. Vi kan desværre ikke få virksomhederne til at opdatere hjemmesiden hele tiden med præcis hvilke perioder der er muligt for dem (selvom vi har udviklet funktionalitet til det).
I klassen
Her er en række ideer til forberedelse af erhvervspraktik i klassen:
- Job brainstorm. Eleverne skal individuelt eller i grupper lave en liste over 20-30 jobs indenfor en bestemt branche. Det kan enten være en branche, som de er interesseret i eller de kan udfordres ved at skulle finde jobs indenfor en overskrift såsom “Fremtidens jobs”. Derefter kan de undersøge nærmere om de tre jobs, som de synes er mest spændende. Et par af grupperne kan evt. præsentere resultaterne i klassen bagefter.
- Finde mulige praktikpladser. Eleverne skal individuelt finde 2-5 praktikpladser på elevpraktik.dk, som de kunne ønske sig at søge.
- Forberede ansøgninger. Afhængig af hvordan virksomheden ønsker at blive kontaktet (e-mail, opkald eller uanmeldt besøg), kan eleven forberede sin ansøgning. Dette kunne fx være med hvad de vil sige når de kontakter virksomheden.
- Undersøge uddannelsesveje. Eleven skal undersøge hvilke uddannelser, der knytter sig til den praktikplads de søger. Dertil er ug.dk en god hjemmeside.
- Undersøge arbejdspladsen. Eleven undersøger alt hvad de kan om arbejdspladsen via nettet. Det kan evt. laves til plancher eller andet som deles med klassen. Plancherne kan fx indeholde størrelse på firmaet, regnskab, jobs, historie, deres speciale mm.
- Dilemmakort. Eleverne fordeles i mindre grupper, og hver gruppe har dilemmakortene med. Herefter skiftes eleverne til at trække et kort og besvare det. Download dilemmakortene her.
- Opstille ønsker og mål. Eleverne kan individuelt forberede forskellige ønsker og mål. Disse kan være omkring hvad de vil lave og lære under deres praktikforløb.
- Forberede spørgsmål. Eleverne kan forberede spørgsmål til et interview med en ansat hos virksomheden de skal i praktik ved. Fx hvad medarbejdere synes, er det bedste/sværeste/værste ved sit job. Det kan filmes eller bare være en samtale.
Her er et række ideer til evaluering af erhvervspraktik i klassen:
- Fremlæggelser. Eleverne kan fremlægge for klassen eller i grupper efter deres praktikforløb. Her er forslag til indeholdet i fremlæggelsen.
- Skriftlig rapport. Eleverne kan også lave en skriftlig rapport om deres oplevelse af praktikken eller hvad de har lært af at være i erhvervspraktik.
- Refleksion i grupper. Eleverne sendes ud i grupper hvor de deler deres oplevelser under erhvervspraktikken med hinanden. Der kan tales om emner såsom: Bedste/værste oplevelse, største overraskelse, tre ting de har lært, fordele/ulemper ved arbejdet mm.
- Klassediskussion. De elever der har lyst, kan dele hvad de har lært eller hvilke overvejelser de har gjort sig (på godt og ondt) under og efter deres praktikforløb.
Andet
Ja, bare skriv til os og fortæl hvad du gerne vil vide: Kontakt Elevpraktik.dk
Hvis du er på udkig efter større og allerede-planlagte forløb, så kig på:
Ellers kan du også spørge virksomhederne som tilbyder praktik her på portalen, om de også kunne være interesseret i andet skole-virksomhedssamarbejde med jer.
Hvis du har et stort ønske om en samlet portal så kan vi også udvikle det; kontakt os
Om de unge
Typisk 14-15 år. Erhvervspraktik er nemlig mest brugt i 8. og 9. klasse. Men elever fra 6. - 10. klasse kan komme i erhvervspraktik. Dette afhænger af skole og kommune.
Derudover kan der også være andre unge på 15-25 år, som den kommunale ungeindsats forsøger at hjælpe tilbage i skolesystemet eller på arbejdsmarkedet via kortere praktikforløb.
Når du tilmelder din virksomhed kan du selv vælge hvilke typer unge du vil tage imod.
Typisk er der afsat en uge til erhvervspraktik (mandag til fredag).
Passer det dårligt hos jer med en uges praktik er det dog flere steder også muligt for eleverne at være lidt fleksible.
Det svinger dog mellem skolerne og kommunerne hvor meget fleksibilitet eleverne får til at planlægge deres praktik.
Hvis I eksempelvis kun synes det vil give mening med to eller tre dages praktik i stedet for en hel uge, kan dette normalt lade sig gøre alle steder. De resterende dage i ugen vil eleven typisk kunne være på skolen.
I nogle tilfælde kan eleverne også komme i længere erhvervspraktik, det kan være de går i en såkaldt erhvervsklasse. Her har eleverne mulighed for at være i praktik 1-3 dage om ugen i flere måneder.
Har I arbejde i weekenden må eleven også deltage i det hvis I ønsker at aftale det.
Når I opretter et opslag har I selv mulighed for at vælge hvad I kan tilbyde.
Som udgangspunkt tillader erhvervspraktik, at den unge må arbejde under lidt mindre strenge forhold end hvad der ellers er tilladt for alderen, fordi det er i kortere perioder og med det formål at opnå arbejdskendskab. Det vigtigste er at arbejdet ikke må indebære fare for de unges sikkerhed eller sundhed.
I bekendtgørelsen er der en længere liste over hvilke tekniske hjælpemidler, arbejdsprocesser ol, som er tilladte og forbudte at arbejde med for de unge. Som hovedregel tages der udgangspunkt i sund fornuft for at beskytte de unges sikkerhed og sundhed. Der er ikke en definitiv liste over tilladt og forbudt arbejde, eller eksempelvis præcis hvor meget de unge må løfte eller hvilke værktøjer der må bruges.
Overordnet set, må elever som er 13 år beskæftige sig med lettere arbejde indenfor en bred vifte af brancher. Er eleverne fyldt henholdsvis 14, 15 eller 16 år er reglerne gradvist mere lempelige.
I erhvervspraktik må unge mellem 13 og 15 år arbejde op til 7 timer dagligt og 35 timer om ugen. Er de fyldt 15 år, må de arbejde 8 timer om dagen og 40 timer om ugen.
Som hovedregel må unge som er 13-15 år ikke arbejde i tidsrummet mellem kl. 20.00 - 6.00. Der skal desuden være en hvileperiode på mindst 14 sammenhængende timer i døgnet samt to fridage om ugen.
Hvis du ønsker alle detaljerne, kan du læse den officielle Bekendtgørelsen Om Unges Arbejde eller en lidt kortere tekst her fra Arbejdstilsynset.
Er det nødvendigt, kan man søge direktøren for Arbejdstilsynet om fravigelser fra reglerne.
Undervisningsministeriet skriver, at man er omfattet statens erstatningsordning når man er i praktisk erhvervsorientering (erhvervspraktik) iværksat af kommunen eller UU.
Derudover skal der normalt også underskrives en praktikaftale, typisk både af eleven, en forældre og virksomheden.
Eleven vil typisk selv komme med denne praktikaftale til jer. Alternativt vil I få den tilsendt på e-mail/e-Boks af uddannelsesvejlednings IT-system.
Om at afholde en god erhvervspraktik
Her er nogle generelle anbefalinger:
- Lav forventningafstemning med den unge så vidt muligt. Spørg ind til hvad den unge gerne vil lave og/eller fortæl tydeligt hvad den unge vil kunne være med til (hvis muligt).
- Tildel en kontaktperson som den unge altid ville kunne gå til med spørgsmål.
- Giv alt praktisk information: Mødested, tidspunkt, frokost, påklædning, eventuel medbringning af computer osv.
- Lav et program over indholdet af praktikforløbet eller som minimum bare nogle opgaver. Det kan både være tidsbesparende for jer og hæve udbyttet for eleven. Herunder kan I se ideer til hvad programmet kan indeholde. I kan også download anbefalingerne fra Undervisningsministeriet.
Her et par generelle forslag til hvad et godt praktikforløb kan indeholde:
- Giv en varm velkomst: Den unge vil højst sandsynligt være lidt nervøs og vil sætte stor pris på at blive opsøgt af sin kontaktperson. Giv herefter nogle praktiske oplysninger og evt. en rundvisning/præsentation af virksomheden.
- Tag praktikanten med i fællesskabet: Inddrag gerne den unge i fx frokostpausen eller lignende socialt med andre medarbejdere og kollegaer.
- Fremhæv gerne generelle aspekter: Arbejdsmiljø, samarbejde, faglighed, tilknytning til fagbevægelsen, hvad det vil sige at være en god kollega osv.
- Fortæl jeres personlige historier om fx hvorfor I har valgt jobbet og arbejdspladsen, hvilken uddannelse I har taget, om jobbet passer i jeres privatliv osv.
- Giv den unge kendskab til flere afdelinger og forskellige arbejdsfunktioner hvis I har mulighed for det.
- Afrunding den sidste dag med en snak om praktikken. Spørg fx om: Har du været glad for det? Hvad har du mindst kunne lide? Og hvorfor? Hvad har du lært om dig selv? Hvad har du lært om virksomheden?
Målet er, at den unge får indsigt i jeres branche og jeres arbejdsplads. Fx hvilke opgaver I løser, hvilke redskaber og værktøjer I bruger, hvilke kompetencer jobbet kræver osv..
Derfor er det meget unikt for hver branche/virksomhed hvad I kan sætte en praktikant til. Generelt handler det om at give et realistisk billede af faget og at lade praktikanten deltage i arbejdet sammen med jer.
For nogle virksomheder kan det være svært hele tiden at involvere en praktikant i de daglige opgaver. Herunder er en række mere overordnede ideer til hvad praktikanten kan lave til afveksling:
- Ringe til kunder (nuværende eller tidligere) og spørge kunderne ind til hvor tilfredse de er med det produkt/service de har fået, om de har noget feedback til jer og eventuelt lave lidt mersalg. Praktikanten kan så præsentere resultaterne til jer efter X antal timer/opkald.
- Følge en ansat. Det kan stadig være interessant og lærerigt bare at følge en ansat for at stille spørgsmål og se hvordan arbejdet udføres. Det kan eventuelt være sjovere og mere relaterbart for praktikanten at være sammen med de yngste I har ansat i firmaet.
- Deltage i møder eller kundebesøg og eventuelt tage referat til jer og/eller kunden. Det kan være spændende bare at høre hvad der bliver sagt. Det kan også være at eleven kan forberede en præsentation som I kan have med til det næste møde.
- Lave spørgeskemaer som den unge eller I kan sende ud til jeres kunder. Det kan være om tilfredshed, feedback eller andet.
- Rengøring, oprydning eller andet praktisk: Praktikken skal bestemt ikke kun bestå af rengøring men må selvfølgelig meget gerne reflektere jeres normale daglige arbejde. Derudover er det også helt fair hvis praktikanten kan spare jer for lidt reelt arbejde, som måske kan gøre at I kan afsætte ekstra tid til praktikanten på andre tidspunkter.
- Opslag på sociale medier: Lad praktikanten lave opslag på jeres Facebook, Instagram, LinkedIn mm. Det kan fx være opslag om jeres produkter/services, jeres ansatte eller elevens eget praktikophold.
- Producere en video: Praktikanten kan optage en video om jeres nyeste produkt eller en generel video om jer som virksomhed. Selvom personen ikke har noget unikt kendskab til videoproduktion, kan mange unge finde ud af at lave videoer med deres telefon og gratis redigerings apps/programmer.
- Tage telefonen: Selvom praktikanten ikke har så stort kendskab til jeres virksomhed, kan vedkommende måske agere som omstilling til relevante medarbejdere og besvare simple spørgsmål. Hvis der er en ung person som tager telefonen og siger "Hej, jeg er i praktik, hvad kan jeg gøre for dig?" så kan vedkommende der ringer ind vel næsten kun blive i godt humør.
- Undersøge uddannelsesveje: Hvis ikke der er andet at lave, kan praktikanten eventuelt bruge et par timer på at undersøge hvilke uddannelser (samt adgangskrav, længde, steder mm.) der kan lede til at man er kvalificeret til at arbejde hos jer.
- Evaluering af dagen: Praktikanten kan bruge det sidste stykke tid hver dag på at notere til sig selv hvordan de synes det gik, hvad de har lært mm.
Elevpraktik.dk
Klik på Rediger opslag i menuen.
Hvis du er logget ind bliver du sendt direkte til dit kontrolpanel ellers får du muligheden for at få tilsendt en e-mail med et redigeringslink.
Tryk på Opret opslag i menuen.
Det er nemt, gratis og tager kun et minut.
Et aktivt praktikopslag betyder at I som udgangspunkt gerne vil tilbyde erhvervspraktik til elever i 8. - 10. klasse (eller andre praktikformer hvis I afkrydser det).
Hvis I har bestemte perioder på året hvor I ikke kan tage imod praktikanter, bør I skrive det ind i beskrivelsen når I opretter et praktikopslag.
Alternativt - og endnu bedre - så har I også mulighed for at deaktivere jeres praktikopslag i en bestemt periode. Det betyder at I altid kan tilgå jeres praktikopslag og deaktivere det fx 2 uger eller 4 måneder hvis I ønsker.
Når jeres praktikopslag er deaktiveret, vil det ikke være synligt på oversigten og I vil ikke kunne modtage nogle ansøgninger. Selve opslaget vil ikke blive slettet og vil automatisk blive genaktiveret efter den selvvalgte periode med deaktivering er udløbet.
Når det er sagt, er det altid tilladt at sige nej tak til en ansøgning hvis det passer jer dårligt eller hvis den unge passer dårligt ind hos jer.
Ja, I kan altid bare skrive i jeres beskrivelse, at I kun vil modtage praktikanter som går på en bestemt skole eller bor i et bestemt område.
Normalt er det også kun unge i jeres lokalområde som sender jer en ansøgning, medmindre I er en større kendt virksomhed og/eller i en meget eftertragtet branche som fx IT.
Der står et telefonnummer til den unge i ansøgningen. I kan prøve at ringe til det eller at sende en SMS.
Inde fra Elevpraktik.dk har vi ikke kontakt med hver enkelt ung, de ansøger selv til jer på eget initiativ.
Hvad er meningen
Først og fremmest er erhvervspraktik noget som vi virksomheder tilbyder til unge fordi vi gerne vil gøre en forskel, hjælpe de unge mennesker samt tage et socialt ansvar og støtte lokalsamfundet og Danmark generelt.
Fremtidens arbejdskraft, eller fremtidens modtagere af overførselsindkomst, er de unge. Vi kan alle vælge om vi vil hjælpe de unge i den rigtige retning.
Erhvervspraktik er bevist i mange undersøgelser til at have en betydningsfuld positiv effekt på de unge. Alt fra mere afklaring om deres fremtid og uddannelse, til bedre trivsel, højere karakterer osv.
Når det er sagt, fremhæver virksomheder som tilbyder erhvervspraktik også nogle mere kortsigtede fordele:
- Mulighed for at skabe en relation til en ung og opleve hvordan de arbejder, med henblik på at kunne finde en ungarbejder eller lærling.
- Få et ungt blik på ens virksomhed og blive stillet nysgerrige spørgsmål som kan give inspiration til virksomhedens drift/markedsføring/produkter osv.
- Nogle virksomheder oplever også at medarbejdernes generelle motivation til deres arbejde, kan stige ved at lave frivilligt arbejde som at tage sig af en praktikant.
- Opnå en stor kendskabsgrad og tillid til virksomheden blandt den unges nærmeste familie og omgangskreds samt skolen.
Førhen kom mange unge i praktik ved deres forældre eller andre nære familiemedlemmer fordi det var det nemmeste.
Det betød at mange unikke praktikmuligheder gik "til spilde" fordi den unge, som måske har hørt om sine forældres arbejde i årevis, hverken lærte noget nyt eller var interesseret i arbejdet. Samtidigt har der måske stået en anden ung hvis største drøm var at opleve at arbejde hos netop dén virksomhed.
Derudover oplevede nogle få virksomheder som var mere kendte i lokalsamfundet at få mange praktikansøgninger, mens alt for mange brancher og virksomheder slet ikke var på de unges radar.
Det betød, at nogle få virksomheder blev overrendt med ansøgninger mens andre ingen fik. Det er uhensigtsmæssigt for både de kendte og mindre kendte virksomheder.
Den gammeldags tilgang til at planlægge praktik resulterede altså i, at mange unge fik et mindre udbytte af at være i praktik fordi de valgte hvad der var sikkert, nemt og bekendt.
Sådan behøver det ikke at være.
Målet med erhvervspraktikoversigten på Elevpraktik.dk er skabe flere og bedre praktikforløb for både unge og virksomheder.
Nu kan de unge få et inspirerende indblik i det lokale erhvervsliv og lære om alle de virksomheder som findes.
Det er med til at udvide de unges horisont og overveje andre job- og uddannelsesveje end hvad de oprindeligt havde kendskab til.
Praktikansøgninger bliver også bedre spredt ud mellem virksomhederne, så flere virksomheder kan hjælpe til og færre virksomheder bliver overrendt med ansøgninger.
Virksomhederne vælger selv præcis hvordan de vil modtage ansøgninger, så både den unge og virksomheden nemmest muligt kommer i kontakt med hinanden.
Forventningerne bliver bedre afstemt, fordi virksomhederne tydeligt kan skrive hvad man som praktikant kan få lov til at lave, samt de unge kan se hvad de går ind til. Det resulterer i større tilfredshed og udbytte af praktikken for både de unge og virksomhederne.
Virksomheder har mulighed for at skrive hvilke perioder på året de kan modtage praktikanter, eller nemt deaktivere deres opslag, hvis de ikke vil modtage flere ansøgninger.
Førhen ville unge som ikke vidste hvor de skulle i praktik få udleveret en liste fra uddannelsesvejledningen over de virksomheder som tidligere har taget imod flest praktikanter. Nu har virksomhederne selv kontrol over beskrivelsen, forventningsafstemningerne, kontaktinformationerne mm. via Elevpraktik.dk.
Elevpraktik.dk er altså et forsøg på strukturerer og forbedre den ellers meget gammeldags og tilfældige proces omkring praktikansøgninger, for at hæve udbyttet af praktik for både elever og virksomheder.