Fritidsjob hos Fredericia svømmeklub - en del af EGIF:

Vandglade trænere søges til Fredericia Svømmeklub – en del af EGIF

Beskrivelse

Vi søger en eller flere vandglade personer, som kunne tænke sig at træne børn og unge i svømning efter DGI’s svømmeskolekoncept . Der er tale om en timelønnet stilling, som løber sæsonen ud og gerne næste sæson med. Træning foregår både i Fredericia IdrætsCenter (FIC) og Erritsø IdrætsCenter (EIC). Du er minimum 15 år, ansvarsfuld og mødestabil. Du forstår vigtigheden af, at møde velforberedt til alle vagter samt at yde dit bedste hver gang. Du er klubbens ansigt overfor vores medlemmer / børnene og deres familier – ligesom du kan gøre en forskel ifm. deres sportslige oplevelser. Dine opgaver: • Som træner indgår du i et team med 2-3 hjælpetrænere. • Det er din opgave at planlægge undervisningen ud fra DGI’s svømmeskolekoncept. • Ugens program skal deles med hjælpetrænerene 1-2 dage før undervisningen finder sted, så alle kan møde forberedte til træningen. • Vi forventer, at du som træner er med i vandet og har overblik over alle aktiviteter, der er i gang i bassinet. Dette, så du kan hjælpe til, hvis der er børn, der skal lave øvelserne på et højere eller lavere niveau. Vi tilbyder: • Oplæring og supervision fra klubben. • Livredderprøve gennem klubben. • Gode kollegaer/kammerater. • Tilbud om uddannelse og videreudvikling af kompetencer. • Løn efter kvalifikationer. Følgende vagter søges besat, men flere kan komme på tale, hvis du er interesseret: FIC: Mandag kl 17,00-18,00 Onsdag kl. 16,00-19,00 EIC: Onsdag kl 16.00-17.30 Torsdag kl 15.30-17.30 (indtil slutningen af marts). Der er tale om blandede hold fra svøm og leg til minisvøm og begynderhold. Tiltrædelse: Hurtigst muligt, gerne uge 8. Ansøgningsfrist: Ansøgning mærket ”Træner” sendes senest 15. februar på mail til medlemskontor@fredericia-svom.dk. Fredericia Svømmeklub – en del af EGIF er en idrætsforening med fokus på bl.a. at formidle svømmesporten gennem sjov leg. Vi indhenter børneattester jf. gældende regler.

Detaljer

  • Alder: 13 - 25 år
  • Ansøgningsfrist: 14/02-2023
  • Ansættelsesdato: Hurtigst muligt
  • Arbejdsmængde:
  • Udgivet: 40 dage siden

Adresser

Krogsagervej 40, 7000 Fredericia

Vestre Ringvej 100, 7000 Fredericia

Opslaget er deaktiveret