Fritidsjob hos Salling:

Medarbejder under 18 år på fuldtid til kasselinjen - Århus C.

Beskrivelse

Medarbejder under 18 år til kasselinjen i Salling Super

Salling Super søger en medarbejder under 18 år til et job i Danmarks lækreste supermarked.

Som medarbejder i Salling bliver du en del af en stor og spændende arbejdsplads - en erfaring du senere kan tage med dig videre i dit arbejdsliv.

Arbejdsopgaver

  • Kassebetjening
  • Kundevejledning
  • Vareopfyldning
  • Oprydning
  • Diverse ad hoc-opgaver

Ansøgerprofil

  • Smilende og imødekommende
  • Serviceminded
  • Fleksibel med arbejdstider
  • Ansvarsbevidst
  • Energisk

Kasselinjen er som den sidste del af kundekontakten en vigtig del af Salling Super.

Salling Super er et sandt slaraffenland for alle, som sætter pris på kvalitetsfødevarer. Vi vil gerne friste med en altid indbydende og lækker frugt- og grøntafdeling, lækre delikatesser, møre udskæringer, frisk fisk og spændende specialiteter fra hele verden. I Salling Super finder kunderne alt til den kræsne gane – og lidt til.

Som medarbejder ved kasselinjen har du ansvaret for, at kunderne får den bedste afslutning på deres oplevelse i Salling Super. Det er dig, der giver dem det sidste smil og den sidste gode oplevelse med på vejen ud i resten af stormagasinet.

Arbejdstid

30-37 timer/uge samt hver 2. weekend.

På grund af jobbets karakter er det et lovmæssigt krav, at du er fyldt 15 år og har afsluttet 9. klasse ved tiltrædelsen.

Ansøgninger behandles løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Detaljer

  • Alder: 15 - 17 år (Du skal have afsluttet 9. klasse)
  • Ansøgningsfrist: Løbende
  • Ansættelsesdato: Løbende

Adresse

Søndergade 27, 8000 Århus C.