Fritidsjob hos Rema 1000:

Servicemedarbejder, under 18 år

Beskrivelse

REMA 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg søger servicemedarbejdere, under 18 år

Vil du med på holdet i REMA 1000 i Nyborg? Lige nu mangler vi en eller to unge, som kan arbejde 2-4 gange om ugen i dagstimerne ml. kl. 6.00 og 18.00 med vagter af 4-6 timers varighed. I travle perioder som f.eks. ved ferier kan der forekomme ekstravagter. Jobbet vil være på 15-20 timer om ugen med mulighed for flere timer, hvis du vil arbejde weekender og aftener. Flexjobbere og førstidpensionister med nedsat arbejdstid som begrænsning er en mulighed, men lønnen er samme som overenskomsten for unge under 18 år. 

Vi stræber altid efter at give de bedste oplevelser i vores butikker, og vi arbejder ud fra forståelsen af, at kunden er vores øverste chef. God kundeservice er en topprioritet, og det skal være en medvirkende faktor til, at vores butik bliver lokalområdets foretrukne dagligvarebutik.

Som person er du derfor smilende, venlig og udadvendt. Det er ikke et krav at have erfaring med lignende arbejdsopgaver, da vi nok skal sørge for den nødvendige oplæring. 

Dine arbejdsopgaver som servicemedarbejder vil være:

  • Vareopfyldning
  • Betjening af kassen

Vi arbejder blandt andet ud fra en holdning om, at det skal væres sjovt at gå på arbejde, så derfor vil vi sørge for, at du får en god oplevelse og oplæring hos os. Vi har også fokus på, at der er et godt sammenhold blandt kollegerne i butikken, så man altid kan føle sig tryg, spørge om hjælp og selv bidrage til at hjælpe andre, når man har lært REMA 1000 og arbejdsopgaverne at kende.

Lyder det som et job for dig?
Så ansøg via linket her til højre 'Søg stillingen'. Du er selvfølgelig også velkommen til at kigge ned i butikken og snakke med os. 

Læs mere om jobbet som servicemedarbejder i REMA 1000 her: https://job.rema1000.dk/karriere-i-butik/servicemedarbejder

Vi vurderer ansøgningerne løbende, og jobannoncen kan derfor blive fjernet inden ansøgningsfristen.

Detaljer

  • Alder: 15 - 17 år (Du skal have afsluttet 9. klasse)
  • Ansøgningsfrist: 28/09-2025
  • Ansættelsesdato: Hurtigst muligt

Adresse

Frisengårdsvej, 5800 Nyborg