Fritidsjob hos Ilva:

Ungarbejder til ILVA Næstved

Beskrivelse

I ILVA Næstved bliver du en del af et hold friske kollegaer, som hver dag arbejder målrettet for at være kundernes foretrukne bolighus. Vi drives af salg og at nå de bedste resultater. Det skal være sjovt at gå på arbejde, og vi vægter et godt samarbejde i bolighuset og plads til et godt grin i hverdagen højt.

“Gode kollegaer, med et godt sammenhold, og vi hjælper hinanden, hvis der er brug for det. Der er alsidige arbejdsopgaver og kundekontakt, så en arbejdsdag er aldrig helt den samme. Herudover er der plads til individuelle behov for at få min hverdag til at hænge sammen,” fortæller Silke, deltidssælger i ILVA Næstved. 

Når du starter hos os, vil du modtage en grundig oplæring, så du er klædt bedst muligt på til dine opgaver. Vi er åbne og imødekommende og sætter en ære i at det skal være sjovt og hyggeligt at gå på arbejde.

Dine primære arbejdsopgaver i rollen er:

  • At servicere vores kunder ved at være det første og det sidste imødekommende ansigt, de ser i bolighuset, herunder kundeservice, vareopfyldning og vareudlevering.
  • At være med til at sikre, at vores bolighus altid fremstår pænt og inspirerende for vores kunder ved at udføre oprydning og let rengøring i bolighuset.

Stillingen er 4 timer ugentligt plus evt. afløsning ved ferie.

Bedre. Hver dag.

Som vores nye ungarbejder, er det en forudsætning for succes i jobbet, at du:

  • Har flair for orden, kan arbejde effektivt og sætter en ære i at dine omgivelser er opryddet og pæne.
  • Er imødekommende, udadvendt og engageret, og kan tage initiativ og arbejde selvstændigt.
  • Er fleksibel, ansvarsbevidst og mødestabil.

Vi tilbyder: 

  • En grundig oplæring, så du kommer godt i gang med jobbet.
  • Personalerabat til samtlige kæder under Lars Larsen Group (ILVA, JYSK, BOLIA, SOFACOMPANY, SENG, Restaurant Tiende i Aarhus, HimmerLand Spa & Golf Resort).

Vi glæder os til at høre fra dig!

Send din ansøgning samt CV ved at klikke på "Ansøg". Vi holder løbende samtaler, så send os din ansøgning allerede i dag. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Store Manager, Maria Seemann Wahlstrøm.

Detaljer

  • Alder: 15 - 17 år (Du skal have afsluttet 9. klasse)
  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
  • Ansættelsesdato: Hurtigst muligt

Adresse

Vestergårdsvej 40, 4700 Næstved