Fritidsjob hos Salling:
Junior Assistant (u18) til Mens Fashion - Salling Rødovre Centrum
Beskrivelse
Er du under 18 år og søger et fritidsjob? Har du lyst til at blive en del af en stor og spændende arbejdsplads og få erfaring, du kan tage med dig videre i dit arbejdsliv?
Så har du nu mulighed for at lande et job i vores nyåbnede Salling Stormagasin i Rødovre Centrum.
Du bliver en del af Mens Fashion, hvor din vigtigste rolle er at være med til at skabe inspirerende oplevelser og yde god service for vores gæster. Jobbet passer til dig, der trives med at være sammen med mennesker og har lyst til at blive en del af et stærkt fællesskab.
Om jobbet
Som Junior Assistant er du med til at få hverdagen til at spille i afdelingen, og du bliver hurtigt en vigtig del af fællesskabet på salgsarealet. Du arbejder tæt sammen med erfarne kolleger og lærer, hvordan man skaber et stormagasin, der føles indbydende og inspirerende for gæsterne.
Du hjælper med opfyldning, oprydning og med at holde afdelingen præsentabel på de områder, hvor gæsterne bevæger sig.
Du møder mange forskellige mennesker i løbet af en vagt, og du gør en forskel ved at være imødekommende og klar til at hjælpe, når nogen spørger. Det kan være alt fra et praktisk spørgsmål til at hjælpe med at finde den rigtige afdeling eller en bestemt kollega.
Du arbejder ikke med direkte salg ved kassen, men lærer til gengæld de grundlæggende rutiner, servicekulturen og tempoet i et stormagasin.
Rollen er perfekt, hvis du ønsker et fritidsjob, hvor du lærer at tage ansvar, samarbejde og være med til at skabe gode oplevelser for vores gæster.
Derudover bliver du en del af et stærkt fællesskab på gulvet, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes, deler erfaringer og spiller hinanden gode, når tempoet stiger.
Hvem er du?
Du er under 18 år, har afsluttet 9. klasse og har interesse for fashion. Du er smilende og klar til at bidrage til, at vores gæster får en god oplevelse, samtidig med at du bidrager positivt til fællesskabet i afdelingen.
Derudover forventer vi, at du:
- Har et naturligt servicegen
- Trives i en rolle som teamplayer
- Er fleksibel i forhold til vagter 1-2 eftermiddage om ugen samt hver 2. weekend
- Har blik for service og kvalitet
- Er samarbejdsorienteret og ansvarsbevidst
Vi forventer, at du er en holdspiller, da vi tror på, at vi sammen skaber de bedste resultater og den bedste service for vores gæster.
Derfor skal du vælge os
I vores nyåbnede Salling i Rødovre Centrum bliver du en del af et stærkt team med høje ambitioner for oplevelse, kvalitet og service. Du får mulighed for at være med helt fra begyndelsen og blive en del af hverdagen i et moderne stormagasin, hvor samarbejde, engagement og gode gæsteoplevelser er i centrum.
Som medarbejder i Salling får du adgang til vores medarbejderrabatordning på tværs af kæder og butikker i Salling Group.
Praktisk information
Stillingen er med opstart den 1. oktober 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Detaljer
- Alder: 15 - 17 år (Du skal have afsluttet 9. klasse)
- Ansøgningsfrist: Løbende
- Ansættelsesdato: Løbende
Adresse
Rødovre Centrum 1 R, 1., 202, 2610 København